Udgivelser

Trio Trio Trio på vej med album

Den Aalborgensiske impro-trio Trio Trio Trio er snart klar med deres debut album. Man har i længere tid kunnet høre Trio Trio Trio på deres Myspace, og snart er det muligt at lytte til drengene på cd, iTunes og så videre. Det er Jaevn der kommer til at udgive det kommende album, som om noget kan siges at være et legehus for legesyge kunstnere der ønsker at udfordre sig selv og deres lytter.

Her ses trommeslager Rasmus Iversen igang med at tegne en sang:

Trio Trio Trio - Rasmus tegner en sang

Trio Trio Trio består af:

Søren Raaschou – Guitar
Rasmus Toystrup Iversen – Trommer
Morten Mosgaard – Vokal/Melodica

Man kan læse mere om Trio Trio Trio og se flere billeder på denne side: http://www.triotriotrio.com

Eller bliver fan af Trio Trio Trio på Myspace.com og Facebook, eller følge dem på Twitter

Bonus info:

Trio Trio Trio indspillede i februar 2010 med den Amerikanske Saxofonist Andrew D’Angelo. Følg med her på siden for de seneste opdateringer.

Trio Trio Trio live i Kulturspaderne

Tagged , , , , | Skriv en kommentar
Koncerter, Projekter

Bodega Blues – Hvor mennesker mødes

20. August er det endnu engang tid til en Jævn projekt-koncert, denne gang kombinerer Jævn svensk jazz med fortællinger taget fra Aalborgs lokale beværtninger som Pari Bar, Vesterbro Bodega, Mallorca Bar og mange flere.

Koncerten finder sted på Studenterhuset 20. August 2010, i forbindelse med Den Blå Festival i Aalborg, arrangeret af Jazzformidling og Jazzklub Limbo.

Baggrund

De svenske musikere Anders Persson og Terje Sundby har i flere år undervist på det lokale konservatorie i Aalborg. Ved deres besøg i den nordjyske hovedstad har de to svenskere fået opbygget sig en stor kærlighed for byens værtshusmiljø, og blev i 2006 interviewet til det lokale blad “Værsgo Aalborg”, på daværende tidspunkt havde de nået op på ikke mindre end 98 forskellige beværtninger, et tal de er langt over nu. Intervieweren til artiklen, var selv samme Arne Lybeck som er forfatter til bogen “Hvor mennesker mødes” hvor projektets titel er taget fra.

Til “Hvor mennesker mødes” koncerten bliver sange skrevet af Anders Persson og Terje Sundby om byens beværtninger, akkompagneret af fortællinger skabt i samarbejde med Arne Lybeck.

Nogle er sangene er tidligere blevet udgivet med trioen BarT, læs mere om BarT feat. Jim Beard

Læs pressemeddelelse og detaljer for koncerten på jazzformidling.dk

Folk

Keyboard – Anders Persson

Trommer – Terje Sundby

Keyboard – Mie Färch

Saxofon – Lis Kruse

Speak – Arne Lybeck

Laptop, vokal og projektudvikling – Morten Mosgaard

Tagged , , , , , , , | Skriv en kommentar
Info

Flytterod

Vi er i fuld gang med at sætte en ny WordPress-blog op, og vi vil meget gerne lukke jer indenfor inden vi er helt færdige. Så velkommen :-)

Samtidig rykker Jævn rødderne op fra den Aalborgske muld, og flytter med Morten Mosgaard til Langeland. Læs mere på Morten Mosgaards Blog.

Vi håber du vil tage godt imod siden, og ser frem til at løfte sløret for det færdige design.

Skriv en kommentar
Audio

Frit fald

Morten Mosgaard har netop indspillet første udkast til nummeret Frit fald som vil blive en del af repertoiret for “The New Voxnorth”. Du kan høre udkastet her:

Tagged , , , , | Skriv en kommentar
Projekter

Groovin’ Transformator

Den 13. – 15. April 2010 på Transformator afholdte Jaevn og Transformator i samarbejde projektet Groovin’ Transformator. Det blev et festfyrværkeri af Norske musikanter, digt, rap, impro skuespil, tryl og alt derimellem. Til at binde det hele sammen var Jaevns omdrejningspunkt Morten Mosgaard som så godt som muligt styrede musikken og de resterende deltagere i samme retning. Du kan i denne blog lytte og læse mere om Groovin’ Transformator projektet. Tusind tak til alle der støttede op om projektet og gjorde det muligt. Specielt en stor tak til de deltagende, publikum, Aalborg Teater og Jakob Bjerregaard (stationsforstander på Transformator).

I løbet af projektet skrev Morten Mosgaard logbog om projektet, du kan læse logbogen og Mortens tanker bag i denne blog: Bag om Groovin Transformator

Projekt beskrivelse:

Hvad sker der når man lukker 5 musikere inde i et teaterrum, og fodre dem med indslag fra skuespillere, en digter, en rapper, en multikunster og en tryllekunster? Det er lige præcist hvad Transformator har tænkt sig at finde ud af med projektet Groovin’ Transformator, hvor teaterscenen med den lokale musiker Morten Mosgaard i spidsen vil forsøge at få sat musik til de mange unikke indslag der kendetegner den eksperimenterende teaterscene Transformator.

Transformator har de sidste år været hjemsted for eksperimenter af Aalborg Teaters skuespillere og mange andre lokale kunstnere har været en tur forbi Transformator til et af de mange eksperimenterende arrangementer. Det har givet Transformator et stort og trofast publikum, der ikke er bange for at gå ud en torsdag aften og få sig en ordentligt en på opleveren.

Nu prøver Transformator med Groovin’ Transformator at fange den helt unikke Transformator stemning på en live indspilning, en indspilning der tager direkte udgangspunkt i alle de mange skuespillere og kunstnere der har været med til at skabe indholdet på Transformator.

Orkestret der skal ligge musikken til det hele, er bortset fra den lokale kapelmester Morten Mosgaard importeret direkte fra konservatoriet i Oslo. ”Jeg har af flere omgange været i Oslo for at skabe kontakt til norske musikere, og en af de ting der gør sig gældende for de Norske musikere jeg har mødt – er deres evne til at udtrykke nuet og arbejde kreativt med musik. Derfor var jeg ikke i tvivl om hvilke musikere jeg skulle ringe til da vi begyndte at organisere projektet” udtaler Morten Mosgaard.

Der er åbne døre på Transformator tirsdag og onsdag aften under forberedelserne af projektet, og torsdag aften vil musikere, skuespillere og kunstnere invitere indenfor til en ægte Transformator aften med den eneste forskel at det hele denne gang bliver optaget på lyd.

Pressekontakt:

Morten Mosgaard, 28 40 66 95 eller morten@jaevn.dk

Orkestret består af:

Morten Mosgaard – Vokal

Harald Lassen (NO) – Saxofon

David Aleksander Sjølie (NO) – Gitar

Christian Meaas Svendsen (NO) – Kontrabass

Tore Flatjord (NO) – Trommer

Tagged , , , , , , , | Skriv en kommentar
Audio

Lyt til Groovin’ Transformator

De første numre fra Groovin’ Transformator har fået en lettere omgang mix, god fornøjelse:

Groovin’ Transformator – Åbnings nummeret:

Groovin Transformator – Badabadab Theme (Tak edition):

Tagged , , , , , , , | Skriv en kommentar
Galleri

Billeder fra Groovin’ Transformator

Stationsforstander for Transformator, Jakob Bjerregaard Engmand, tog i løbet af Groovin’ Transformator en frygtelig masse billeder som du her kan bladre i gennem:

Tagged , , , , , , , | Skriv en kommentar
Projekter

En moderne indmarch

For 3. år er Morten Mosgaard blevet hyret af Ikast Gymnastikforening til i samarbejde med Maiken Mosgaard at udvikle endnu en alternativ indmarch. Dette år vil der være fokus på inddragelse af publikum og ballonner.

Man kan følge arbejdet her på siden, og se lidt mere om sidste års projekter herunder.

Beskrivelse:

I Marts 2009 udviklede Morten Mosgaard i samarbejde med Maiken Mosgaard fra Ikast Gymnastikforening, en ny udgave af indmarchen ved det årlige gymnastik stævne. Vi ville forsøge at gøre det en blanding mellem elektronisk lyd og afrikansk tromme mekka, musikken blev meget filmisk i sit udtryk – og havde referencer til blandt andet vand. Dette blev brugt af gymnasterne der alle have stof med ind de kunne lave bølger på.

Da fanerne skulle komme ind, skiftede musikken til rent calypso batteri i både klappe og gangvenligt tempo – dette calypso batteri kom igen sidst i sangen hvor der var blevet skrevet et lille vers gymnasterne kunne synge med på. Efter verset var der åbningstale, prisoverrækkelse osv., og da dette var forbi blev der spillet en reprise fra musikken gymnasterne kunne forlade gulvet på.

Trommer og laptop-setup var stillet op på køre-bare plader, og det var muligt at forlade gulvet med instrumenter hurtigt så det første hold ved dagens opvisning kunne få plads.

Video:

Er på vej

Tagged , , , | Skriv en kommentar
Workshops

Workshop for sangere og korledere: Rytmik, leg og bevægelse

Med udgangspunkt i Circlesong workshoppen – Musikken i os – er Morten Mosgaard i samarbejde med Torben Jensen gået i gang med at udvikle en anderledes workshop for sangere og korledere med fokus på rytmik, leg og bevægelse.

Interesserede i workshoppen kan allerede nu kontakte Morten og høre nærmere på +45 28 40 66 95 eller morten@jaevn.dk.

Beskrivelse:

Morten siger selv om workshoppen: “Jeg oplever jævnligt at sangere og korledere (for mig) har et snævert syn på deres brug af stemmen. Faget SSB-ledelse (Sang, spil og bevægelse) samt den frie improvisation har været nogle af de områder der har udviklet mig mest som sanger de seneste år – med det som udgangspunkt, har jeg sammen med Torben Jensen udviklet denne workshop, med et forfriskende bud på hvordan man også kan bruge sin stemme. Workshoppen vil være inspirerende til at nuancere brugen af stemmen i band- og kor sammenhæng.”

I workshoppen vil der bliver åbnet op for en naturlig brug af krop, stemme og kreativitet, blandt andet gennem fokus på leg og bevægelse. Dette vil blive opprioriteret i forhold til sangteknik, tekster og noder, som mange er dygtige til og arbejder meget med i forvejen.

Stikord:

Rytmik
Puls, time, underdelinger, periode, tempo

Krop
Fysisk-mental sammenhæng, jordforbindelse, kropsbevidsthed, kropssprog

Leg
Kreativitet, at skabe, improvisation, samarbejde/samværd, nedbrydning af vaner => åbning af nye muligheder.

Praktisk:

Workshoppen henvender sig hovedsageligt til sangere og korledere fra 14 år og op efter.

Workshoppen kan afvikles af enten Morten Mosgaard alene, eller sammen med Torben Jensen hvilket særligt anbefales til større arrangementer.

Du kan her læse mere om Circlesong workshoppen – Musikken i os

Udvalgte referencer:

Workshoppen er med stor succes prøvet af på Toneheim Folkehøjskole ved Hamar i Norge.

Tagged , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar
Projekter

Den amerikanske saxofonist Andrew D’Angelo i Aalborg!

I forbindelse med Andrew D’Angelos besøg i Danmark, som artist in residens under JazzDanmark med støtte fra Kunstrådets DIVA ordning. Arrangerede Jaevn en uge for Andrew D’Angelo i Aalborg med undervisning, foredrag, banddoktor, indspilning og koncerter. Se her programmet med beskrivelser af de offentlige arrangementer.

I forbindelse med ugen fik både Andrew D’Angelo og den nye musikforening It’s A Boring Century hvor Andrew skulle spille, omtale et par gange i den lokale presse. Se artikel om It’s A Boring Century ogAndrew D’Angelo’s besøg i Aalborg.

Mangt en Aalborgensere fik fornøjelsen af at opleve den unikke saxofonist som spillede og underviste vidt og bredt i den nordjyske by. Der er blevet lavet et par optagelser af Andrew D’Angelo med lokale kunstnere, som det senere vil vise sig om vil blive udgivet. Der er i hvert fald ingen tvivl om at Andrew D’Angelo er meget velkommen i Aalborg igen.

Tusind tak til alle jer der gjorde det muligt at Andrew D’Angelo kunne komme til Aalborg, og give os alle en række store oplevelser.

Man kan få et lille indblik i hvordan ugen forløb ved at kigge her: Morten Mosgaard tweeter om #andrewiaalborg

Beskrivelse:

I sommeren 2009 mødte Jaevns omdrejningspunkt Morten Mosgaard, den amerikanske saxofonist Andrew D’Angelo på JazzDanmarks sommerkursus for Jazzmusikere – Summersession. Et møde de begge var enige om ikke var sidste gang. JazzDanmark modtog i efteråret støtte fra kunstrådets DIVA ordning. Støtten har gjort det muligt at få Andrew D’Angelo til Danmark igen for at fortsætte samarbejdet med en række danske musikere deriblandt Morten Mosgaard.

Andrew D'Angelo Press

Dette samarbejde får i februar 2010 Andrew D’Angelo til Aalborg, hvor man får rig mulighed for at få glæde af dette utrolige menneske og saxofonist.

Morten Mosgaard udtaler: “Jeg er utrolig stolt af at det allerede nu er lykkedes at kunne få Andrew D’Angelo til Aalborg. Det har været en drøm og det er en stor mulighed for en musiker som mig, at kunne spille med og lade andre opleve en af de personer der virkeligt har betydet meget for mig og min måde at spille på, både på grund af hans spil men også hans personlighed og historie. Jeg vil anbefale alle at læse bloggen på Andrew D’Angelos hjemmeside.”

Kort om Andrew D’Angelo:

“Andrew D’Angelo (1965) har igennem mere end 20 år gjort sig bemærket på den eksperimenterende jazzscene i New York, bl.a. i bands som Human Feel ( m. Chris Speed, Jim Black og Kurt Rosenwinkel), The Matt Wilson Quartet og Tyft. Han har gennem hele sin karriere gjort en dyd ud af at nedbryde musikalske grænser og dykke ned i nye genrer. Hans tilstedeværelse på scenen, hans kraftfulde og til tider aggressive spil, har gjort ham til et stort navn i det amerikanske jazzmiljø.

I hans soloarbejde har dyrket sit eget sprog med rødder i jazzen, inspireret af den elektro-akustiske tradition, støj og moderne klassisk musik. Han har skrevet værker for big bands, kammerorkestre, strygerorkestre og solister.

I 2008 blev Andrew D’Angelo opereret for kræft  i hjernen. En sygdom, som han med egne ord ’overgår’ med sin musik og en helingsproces, som omfatter både krop og musik.

http://www.andrewdangelo.com/

http://www.myspace.com/andrewdangelo

Du kan læse mere om baggrunden for Andrew’s besøg på JazzDanmarks hjemmeside

Program:

Andrew D’Angelos program i Aalborg byder på: Stævne-underviser på Nordjysk Musikkonservatorium, Banddoctor for Trio Trio Trio og indspilning med Trio Trio Trio.

Offentlige arrangementer og koncerter:

18. Februar – Musikarkæologerne: Andrew D’Angelo spiller og fortæller om sin musik og kampen mod kræften.

19. Februar – It’s A Boring Century: Andrew D’Angelo koncert med to af Aalborgs lokale impro talenter Christian Skjødt og Morten Mosgaard

20. Februar – Jazzklub Limbo: Oh great Impro-night med Andrew D’Angelo, Kresten Osgood, Jakob Bro og det lokale Trio Trio Trio

Henvendelse kan ske ved Morten Mosgaard på tlf. 28 40 66 95

Tak til:

En stor tak til alle dem der er med til at gøre Andrew D’Angelos besøg i Aalborg en mulighed:JazzDanmarkTrio Trio Trio,  Nordjysk MusikkonservatoriumDen Rytmisk Dag og AftenskoleDansk Musiker Forbund AalborgIt’s A Boring CenturyMusam og Studenterhuset / Jazzklub Limbo

Tagged , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar